Bøger / skønlitteratur til børn

På vej


Beskrivelse


Billedbog. Mik Mekanik og hunden Bøf har travlt. De er på vej. De rejser med bil, med båd og med flyvemaskine, men hvor skal de hen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2012

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 26. jan. 2012

De 2 bøger henvender sig til bibliotekets mindste læsere på 2-4 år, der her får en god introduktion til Mik Mekaniks univers. Mik Mekanik og hunden Bøf er et kendt makkerpar i børnebiblioteket, og bøgernes gode forsider skal nok vække interesse.

Pegebøger med Mik Mekanik og hans hund Bøf. Bøgernes format er 12x12 cm med solide sider i pap, der lige passer til små hænder. Hver bog har 7 opslag bestående af en side med tekst og en med et billede. I Hulter til bulter ser vi hvordan Mik er et rodehoved med sit værktøj og i sit køkken, mens Bøf har orden i sit legetøj. Mik kan ikke finde sin hat, men heldigvis kan Bøf hjælpe. I På vej har de to venner travlt med at komme af sted. Først i den gule bil, så i Miks båd og sidst i flyvemaskinen. Men hvor skal de hen? Bøgerne giver en fin introduktion til Mik Mekaniks univers, men forholder sig samtidig til enkle temaer som at rejse og at rode. Illustrationerne er som vi kender og elsker dem fra billedbøgerne.

Der er mange bøger med Mik Mekanik og hans hund Bøf. I samme pegebogs serie findes følgende titler: Bøf elsker biler, Find den!, Hvem?, Hvorfor?, Sove og Vågne.

To nye pegebøger i serien Mik Mekaniks mindste bog, hvor de yngste læsere får en god introduktion til Mik Mekaniks univers.