Bøger / faglitteratur

Paradigmer i praksis : anvendelse af metoder til studier af organiserings- og ledelsesprocesser


Beskrivelse


At foretage empirisk udforskning af organisatorisk og ledelsesmæssig praksis indebærer altid en række valg; valg af problemformulering, undersøgelsesdesign, datagenereringsteknikker, analyseform mv. Det er væsentligt at sikre konsistens i disse valg og dermed kvalitet i udforskningen. Derfor behandler bogen hele processen for et empirisk studie - fra problemformuleringen til den afsluttende konklusion og refleksion - hvilket udgør et godt udgangspunkt for metodearbejdet. Bogen kan anvendes uanset om udgangspunktet er det realistiske eller det konstruktivistiske paradigme. Forskelle og ligheder mellem god undersøgelsespraksis inden for de to paradigmer er et centralt omdrejningspunkt i alle kapitler. Brugen af de to paradigmer tydeliggør, at enhver undersøgelse er forankret i et videnskabsteoretisk paradigme, og at dette har konsekvenser for alle faser i undersøgelsen. Bogen henvender sig til studerende, der arbejder med empiriske studier af organisation og ledelse, samt til praktikere, der ønsker at øge deres metodebevidsthed.
I Paradigmer i praksis giver forfatterne et overblik over alle aspekter ved en undersøgelse af ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger, og går i dybden med centrale aspekter heraf. Bogen beskæftiger sig med hele den proces, man som undersøger gennemlever i sit arbejde med empiriske studier. De første overvejelser over studiets problemstilling og videnskabsteoretiske udgangspunkt behandles i bogens første del. I bogens anden del præsenteres overvejelser over undersøgelsens databehov, dens empiri. Forskellige datagenereringsteknikker behandles, og deres forskellige anvendelsesområder eksemplificeres ved hjælp af en fælles case. Hermed konkretiserer bogen, hvad de enkelte teknikker kan bidrage med. I den tredje og sidste del præsenteres læseren for en række praktiske analyseeksempler, som illustrerer forskellige metodevalgs konsekvenser og refleksionerne over dem. Bogen fastholder - og modstiller hele vejen igennem to videnskabsteoretiske paradigmer, det realistiske paradigme og det konstruktivistiske paradigme. Det er disse to paradigmer, der ofte bruges i organisations- og ledelseslitteraturen, og tilsammen illustrerer de bredden i de videnskabsteoretiske tilgange. Da det er vigtigt, at etiske overvejelser altid integreres i processen med at gennemføre en undersøgelse, er etik i forbindelse med studier i organisation og ledelse et gennemgående tema i alle bogens kapitler. Et andet gennemgående træk er forfatternes løbende overvejelser om at arbejde i sin egen- eller i en fremmed organisation. Bogen henvender sig til studerende og til praktikere, der på forskellig vis arbejder med - og undersøger organisatorisk - og ledelsesmæssig praksis. Dens formål er, at få den enkelte til at udvikle sig til en metodebevidst, reflekterende praktiker, der både er god til at skrive opgaver i studiesammenhæng, og samtidig kan analysere, løse problemer og stille relevante.

Anmeldelser (4)


Tidsskrift for arbejdsliv

Årg. 13, nr. 1 (2011)

af

af

Louise Veje Hvitved

Årg. 13, nr. 1 (2011)


Økonomi og politik

Årg. 83, nr. 2 (2010)

af

af

Merete Watt Boolsen

Årg. 83, nr. 2 (2010)


Sygeplejersken

Årg. 110, nr. 15 (2010)

af

af

Jens Bydam

Årg. 110, nr. 15 (2010)


Børsen

d. 5. feb. 2010

af

d. 5. feb. 2010