Bøger / faglitteratur

Projekter i praksis : projektledelse og projektstyring i en omskiftelig verden


Beskrivelse


Grundbog i projektledelse og projektstyring, der gennemgår de forskellige projektmodeller og -metoder, introducerer arbejdsredskaber og giver en indføring projektøkonomi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2014

af

af

Jytte Bræmer

d. 8. sep. 2014

Projektarbejdsformen vinder mere og mere frem, og bogens målgruppe er alle dem, der får til opgave at være projektleder på et givent projekt, stort som lille. Bogen er primært skrevet som lærebog i akademiuddannelserne, men kan også bruges af praktikeren.

Der findes forskellige typer af projekter: planlægningsprojekter, tekniske projekter og udviklingsprojekter, ligesom der findes forskellige projektmodeller: lineære såkaldte "vandfaldsmodeller" eller inkrementelle modeller, der tager højde for læring og forandringer undervejs i forløbet. Der tales ligeledes om agile modeller, hvor processer er uforudsigelige og komplekse. Udover denne rammesætning for projekttyper og måder at arbejde på, indeholder bogen også de klassiske discipliner i projektledelse og -styring: projektbeskrivelse, opstilling af mål, formål, interessentanalyse, milepæle, den rette sammensætning af teams, swotanalyse osv. Bogen er illustreret med et væld af figurer og tabeller, der understøtter tekstens pointer.

Der findes mange titler om emnet allerede, der dækker stort det samme indhold som den aktuelle bog, fx Grundbog i projektledelse, 10.udg., 2011 og Kousholt: Kernen i projektledelse, 2013.

Grundig lærebog i projektledelse, også til praktikere.