Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pelle lufter hund


Beskrivelse


Pelle må ikke få en hund for sin mor, men han må gerne gå tur med genboens hund, Sonja. Pelle er lykkelig, og han håber, at Sonja må komme med til hans 10 års fødselsdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. mar. 2019

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 8. mar. 2019

Pelle plager sin mor om at få en hund. Hun siger nej, men giver ham lov til at lufte genboens hund, Sonja. Pelle er lykkelig og glæder sig, til han skal lufte Sonja. Bogen er i serien "Billebøgerne" og er nr. 4 i serien om Pelle. Kan læses, hvis man er 8-9 år.

Pelle er 10 år og bor sammen med sin mor. Pelle vil meget gerne have en hund. Hans mor siger nej, fordi der er alt for meget arbejde med at have en hund. En dag siger hans mor, at damen på den anden side af vejen mangler en til at lufte sin hund. Det er lige et job for Pelle, og så får han oven i købet penge for det. Teksten er delt ind i 12 kapitler med hver sin overskrift. Der er illustrationer i farver på alle opslag. Der er gratis opgaver til bogen på forlagets hjemmeside.

God, hyggelig og realistisk historie om en dreng, der brændende ønsker sig en hund. Situationen vil være genkendelig for de fleste børn. Illustrationerne er store og med mange detaljer. De kan forekomme lidt altmodisch i deres udtryk, men på den hyggelige måde. Pelle er illustreret, som en ret lille dreng i forhold til, at han er 10 år. Man kunne godt tro, han var 5-6 år at dømme ud fra illustrationerne. Lidt underligt, at genboen hele vejen igennem bare hedder "damen". En dreng på 10 år ville kalde hende ved navn.

En anden let læst bog om børn og kæledyr er fx En rigtig ønskekat. Den handler om en Signe, som ønsker sig en kat og er i serien "Dingo".