Historisk krimi der fører til Nakskov i 1629. I den tids Danmark er man vant til at pesten kommer med ca 5 års mellemrum, og nu ser det ud til, at den er dukket op igen hos en lille, død pige. Men er pesten nu også dødsårsagen? For historieinteresserede krimilæsere.
Gensyn med byfoged Povel Madsen, som også opretholder lov og orden i Nakskov i Kongens by. En lille, død pige sætter gang i en efterforskning, der snart får omfattende følger. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at hun har pestbylder på kroppen, og snart skal Nakskov by underkaste sig Christian den Fjerdes, i vores øjne, hjælpeløse pestforordning. Byfogeden får hjælp af en nyankommen tysk pestlæge, som medbringer nye tanker til både behandling og beredskab. Det nytter nemlig ikke at lytte til præstens råd om himmelsk hjælp. Sideløbende med pestdødsfaldene efterforskes sagen om den døde pige.
Fin fremstilling af dagliglivet i en lille provinsby under reformationen med lyde, lugte, klæder, kost, omgangsformer mm. Dertil kommer en troværdig, velresearchet beskrivelse af, hvilken form for beredskab, der blev sat i værk, når bylivet dengang ramtes af en pestepidemi. En frygtet og frygtelig sygdom, som borgerne holdt skjult for naboen til det sidste. Et levende persongalleri med spøjse karakterer er med til at give historien dynamik og fremdrift. Kan læses selvstændigt.
Nyere romaner om pest er fx Kongens hjerteDe sidste timer og De sidste timerNyere romaner om pest er fx Kongens hjerte og .