Piedestal

Tekster og digte om idealer, humanisme og de gode intentioners holdeplads, når du selv bliver fanget i et spind af konflikter og fordømmelse og føler at fællesskabet, der har udslettet sin medmenneskelighed, ikke længere er dit. Til læsere af ny og lidt eksperimenterende litteratur med noget på hjertet.

Bogen begynder med et digt i en stakkatoagtig stil med gentagelse og tilbagefald til tidligere sætninger, sådan som det også var tilfældet i RSJs seneste samling Begravelse. Herefter skifter bogen stil flere gange, fra dagbogsindlæg, erindringer og episoder, hvor forfatteren konfronteres med dagligdagens racisme og omverdens manglende sociale kompetencer. Bogen undersøger de konflikter vi sættes i, når vi forsøger at påvirke verden med egne idealer, i en kultur man ikke længere genkender som ens egen.

Teksterne både irriterer, pirrer, skubber, provokerer og sætter tingene på spidsen. Det klæder samlingen at stritte i flere retninger, både i indhold og form, hvilket giver den et sympatisk afsøgende præg. Bogen er svær at slippe i tankerne efter endt læsning. Jeg måtte genlæse bogen flere gange for at få den både ind og ud af systemet. RSJ er en blidt insisterende forfatter med noget på hjertet, som hans seneste samlinger også har vist.

Beslægtede er fx Caspar Erics, Theis Ørntofts, Christian Stokbro Karlsens og Liv Sejrbo Lidegaards forfatterskaber.

Læs hele vurderingen