Bøger / faglitteratur / øvelser

Pilates og udstrækning for heste : øvelser og anatomi


Beskrivelse


Beskrivelse af hele hestens bevægeapparat og anvisninger til, hvordan man kan lette spændinger og stress i hestens krop.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2019

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. juni 2019

En godbid af en hestebog til alle heste-interesserede som har øje for deres firbenede venners velbefindende. Vores brug af heste til fx ridning slider på hesten og denne bog guider dig i at bruge pilates og udstrækningsøvelser til din hest.

Bogen har fokus på hestens anatomi og de praktiske øvelser sammen med hesten. Bogen er i to dele. Første del hedder "Pilates og strækøvelser". Dette afsnit gennemgår i tekst med fotos hvordan du gør og har øvelser fra hestens hals og nakke til ben og halespids. Anden del er en total anatomisk gennemgang af hestens muskuloskeletale system og hestens indre organer som selvfølgelig også påvirkes, når man arbejder med hestens krop. Øvelserne beskrives praktisk i detaljer. Her er fx en øvelsesrække, når det gælder stræk af de øverste nakkemuskler. Du tager en gulerod og fører den hen hestens underlæbe for at opfordre den til at bevæge hovedet mod bringen og dermed strække nakken. Samme gulerod, hvis den vel at mærke ikke allerede er spist, bruger du nu på begge sider af hestens mundvige for at få hesten til lave et sideværts stræk. Gillian Higgins er engelsk sportsterapeut og stævnerytter og har fx også skrevet Hestens biomekanik.

Informativ med et godt forløb af tekst og instruktive fotos som giver hestefolk vigtig viden om anatomi og biomekanik, selvom man måske ikke selv magter at binde an med praksis.

Unik bog om hestens anatomi og biomekanik. Om massage fx Hestemassage.