Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pokkers farfar


Beskrivelse


Simons ukendte farfar er død. Ved begravelsen bliver Simon involveret i farfarens liv, da en "djævling", placeret i en tom dåse, dukker op. Det viser sig at "djævlingen" er farfar Mortimer. Mortimer lægger en forbandelse over Simon, der betyder, at Simon prutter, hver gang han siger ordet nej.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2010

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 16. mar. 2010

En episk fortælling opdelt i 3 bind. Bøgerne er til fritidslæsning (lix 30) for børn fra 10 år.

Lise Bidstrup er en ung forfatter, der gennem de sidste 5 år har skrevet en del bøger for børn. Serien Djævel på dåse 1-3 er en fortælling om Simon, der må meget igennem, inden det lykkes ham at hjælpe sin ukendte afdøde farfar ved at aflevere et brev til farmoren, der ligger i koma. I 1. bind er farfar død, og ved begravelsen popper en "djævling" op placeret i en tom dåse. Det viser sig at "djævlingen" er farfar Mortimer. Mortimer lægger en forbandelse over Simon, der betyder, at han må hjælpe farfaren. I 2. bind bevæger Simon sig til dødsriget, hvor han møder satan selv, og i 3. bind kommer han til komariget, hvor han forsøger at finde sin farmor. Genren er en blanding mellem realisme og fantastik. Bøgernes fantastiske handling er placeret i en realistisk rammefortælling med farfarens begravelse som omdrejningspunkt. Teksten er læsevenligt sat med stor font.

Forfatteren Kenneth Bøgh Andersen har skrevet serien Den store djævlekrig, hvor noget af handlingen også er henlagt til dødsriget. Man kan finde intertekstualitet hertil.

Lise Bidstrup har skrevet en ny serie, hvor bøgernes indhold og kvalitet er svingende. Handlingen er spinkel, og den røde tråd, der skal binde historierne sammen, kræver læserens gode fantasi. Sproget er kækt og "snakkende". Bøgernes farverige omslag vil appellere til målgruppen.


Berlingske tidende

d. 23. juli 2010

af

af

Mai Misfeldt

d. 23. juli 2010