Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Pom pom pom : over 40 sjove og søde pomponer


Beskrivelse


Opskrifter på over 40 forskellige pomponer. Først de runde og forholdsvist lette pomponer, alle med forskellige motiver, f.eks. sommerfugl og måne. Herefter opskrifterne på emojis, dyr, frugt, mad og søde sager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2020

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 4. maj 2020

Opskrifter på over 40 forskellige, sjove, skøre og nuttede pomponer. Både til begynderen og den erfarne pomponentusiast.

Bogen starter med en indledning til bogen og en lang række billeder af de forskellige pomponer. Derefter følger afsnittet "Godt at vide", hvor man lærer om udstyr og materialer, blandt andet hvilket garn der anbefales. Der er også en guide til, hvordan diagrammerne læses, samt hvordan man former pomponerne og samler flere. Herefter følger opskrifterne på de mere end 40 pomponer. Først kommer de runde og forholdsvist lette pomponer, alle med forskellige motiver, fx sommerfugl og måne. Herefter kommer opskrifterne på emojis, dyr, frugt, mad og søde sager. Blandt andet kan nævnes en tiger og en hund, et æble og en vandmelon. Hvad med en makirulle, en croissant eller en vaffelis? Til sidst sluttes af med forhandleroversigt samt et register.

En virkelig sjov bog og fin bog, der giver inspiration til alle mulige slags pomponer og ikke bare de runde. Teknikkerne er godt forklaret og fyldt med skønne billeder og tegninger. En enkelt fejl: i indholdsfortegnelsen står der nævnt skumfiduser, men når man slår op på siden, er det et bolsje, og det gør sig også gældende i registreret.

På dansk findes PomponbogenSabines pomponer og Sabines pomponerPå dansk findes Pomponbogen og .



Informationer og udgaver