Sakrilegium
L.O.C.
Emneord
Anmeldelser (7)
Bibliotekernes vurdering
d. 11. okt. 2012
af
af
Thomas Tiedje
d. 11. okt. 2012
Dansk raps superstjerne, 33-årige Liam O'Connor, er tilbage. Sidst gav han sit album væk, nu går overskuddet til Dansk Røde Kors. Og med en favorabel aftale med TDC i baglommen har han råd til det. For Liam er rapper på 1. klasse. Han rapper om et liv med Dom Pérignon-champagne, jakkesæt og groupies på hotelværelser. Om løse kvinder og indre dæmoner, om at være stjerne og alligevel føle sig som et nul, og om hvor koldt der kan være på toppen. Kendt territorium for Danmarks største rapper, og selvom produktionen som sædvanlig er top notch, er det også lidt kedeligt og velkendt i denne signaturs ører. Måske libertineren bare skulle tage på tre måneders vandreferie i Himalaya og komme hjem, sprængfyldt med nye indtryk og ny inspiration?.
Gaffa [online]
d. 1. okt. 2012
af
af
Maria Therese Seefeldt Stæhr
d. 1. okt. 2012
"L.O.C. er tilbage i sit dystre, melankolske univers. Der er mere fortvivlselse, end der er håb, mere aggression end blødhed, men i vanlig L.O.C.-stil er det hele alligevel lidt twistet, og den side af historien, der ikke bliver serveret så direkte, er faktisk den, der ender med at give håb et sted dér midt i albummets mørke ... Den musikalske side af sagen er relativ simpel uden dog at blive kedelig".
Jyllands-posten
d. 7. okt. 2012
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 7. okt. 2012
"Melodisk er landskabet mere fladt end på forgængeren, men tre skæringer rager op: "Tatoveringer & minder", "Langsomt" og "Ærlig". Et fantastisk pluk fra sidstnævnte: "Jakkesættet sidder sublimt/ men du er 33 år og du lever af at rime". For nu at bidrage til den ærlige snak: L. O. C. trænger til en tænkepause".
Berlingske tidende
d. 1. okt. 2012
af
af
Lars Rix
d. 1. okt. 2012
"L. O. C. er ikke nogen rapper med et naturligt flow - hvis han udgav et album på engelsk kunne det godt være, at vi herhjemme ville falde på halen, men i udlandet ville han falde igennem med et brag. Til gengæld har manden et helt unikt musikalsk touch på den vel nok mest velproducerede hiphop-plade, der er udgivet herhjemme til dato. Og måske vigtigst af alt - et nærvær og et dansk vokabularium, der sætter stort set alle kolleger til vægs".
Børsen
d. 28. sep. 2012
af
af
Niels Pedersen
d. 28. sep. 2012
Politiken
d. 1. okt. 2012
af
af
Pernille Jensen
d. 1. okt. 2012
"Det store problem med ' Paranoia, Prestige, Persona Vol. 2' er, at albummet er tyndt som et udmagret stankelben. Midt i al den prisværdige filantropi og de store armbevægelser lyder L. O. C. som en mand, der står i stampe".
Information
d. 6. okt. 2012
af
af
Rune Skyum-Nielsen
d. 6. okt. 2012
"Der er stadig en del triviel brydekamp med de indre dæmoner, men også en vokal, der efterhånden magter at italesætte alle typer af følelsesmæssig afmagt. Endelig byder udspillet på det mest interessante L. O. C.-nummer i fire år, nemlig »Langsomt«, hvor vi for første gang møder en dansk rapper, der har ramt jackpot i en grad, så han kunne bruge penge, som var det den første ( dag i måneden) - og dunke løs, som var det den sidste ( nat i livet). Det nøjes den 33-årige hiphopkonge ikke bare med at re-flektere over, han begræder også det spild af uerstattelig tid, som nihilismen har medført. Det synes måske som barnelærdom, men for dansk rap er det i det mindste en milepæl".