Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Prinsesse Sofies natte-eventyr


Beskrivelse


Prinsesse Sofies far bliver sur, da han opdager aftryk af hestehove på sin flotte græsplæne. Kongen tror, at det er en af Sofies fire ponyer, der har sat aftrykkene. Sofie skal nu bevise, at både hun og hendes ponyer er uskyldige. Hun drager derfor ud i den mørke nat for at opklare mysteriet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Vera Jensen

2007

Denne børnebog henvender sig til de 8-9 årige som selvlæsningsbog, men den er nok mere anvendelig som oplæsningsbog for de 5-7-årige. Kan bruges af forældre, der ønsker en enkel og letforståelig godnat-læsningsbog til piger i førskolealderen.

Der findes allerede fem bøger i denne heste-serie for piger. Indholdet er typisk trivi-seriebog. Selve plottet er ret ligegyldigt, og hovedpersonen prinsesse Sofie er ikke særligt interessant. Det lidt klicheagtige talesprog gør, at bogen egner sig bedst til oplæsning. På trods af trivi-niveauet vil mange 5-9 årige piger sikkert finde bogen både sjov og spændende. De naivistiske og vignetagtige illustrationer matcher bogens stil og indhold, men føjer intet nyt til teksten.

Der findes en anden hesteserie for lidt ældre piger: Pony & Co. af Kirsten Sonne Harild.

Trivi-seriebog for piger. Bogen egner sig bedst til oplæsning.



Informationer og udgaver