Taler og andre skrifter af Synesios, der levede cirka 400 år e.Kr. i det nordlige Libyen. For meget interesserede i antik kultur.
Nyoversættelser af gamle, senantikke tekster, skrevet af Synesios (cirka 370-412). Han var en rig godsejer, der tillige havde stor viden om filosofi, og han kaldes for platoniker. I sine taler beretter Synesios om den urolige tid, han lever i. Han kommenterer de politiske tendenser og er fx urolig for de mange ikke-romere i statens tjeneste. I en anden tekst giver han en allegori over magtforholdene i Konstantinopel. Oversætteren Torben Damsholt beskriver i sit forord baggrunden for Synesios' tekster og hans liv. Bagerst i bogen noter til begreber og personer i teksterne.
Sammenhængen og den tankeverden, der ligger bag Synesios' tekster, er ikke nem at forstå for en uøvet, selv om oversættelsen ikke er svær at læse.
En enkelt af bogens tekster, "Kejsermagten", er tilbage i 1797 blevet oversat til dansk.