"Med 120 kilometer i timen kommer nogle af de Balkanriffs, som virker så forløsende. På et nummer, der virkelig holder, og som man må håbe for bandet bliver den ørehænger, der fæstner sig hos publikum. Det er stadig karismatiske Ognjen Curcic her og der og alle vegne. En dynamo uden lige, som vi har set det til talrige koncerter. Det er der ikke rokket ved på denne nye skive, vi er stadig på vej ud over stepperne i høj fart. Men også en sanger, der med ret begrænset stemmepragt kan sin Depeche Mode og nu står med et værk - eller makværk - som hylder svulstig synthpop fra firserne tilsat eurotekno, men som et eller andet sted på vejen har mistet det glimt i øjet, som gjorde bandets form så befriende".