Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Punkindustriel heavyrocker med attitude


Beskrivelse


Amanda starter i gymnasiet og opsøger et fællesskab i det sortklædte sen-punk/heavyrock miljø.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2009

af

af

Helle Winther Olsen

d. 31. aug. 2009

Svensk ungdomsroman med tungebrækkende titel om identitet og udvikling, som henvender sig til unge fra ca. 14-15 år. Den foregår i det sortklædte ungdomsmiljø, og bogens omslag i sort signalerer målgruppen.

Begavede, men usikre Amanda starter på gymnasiet i en mindre sydsvensk by i 1998 - og er i væsentlig grad forfatterens alter ego. Hun er uerfaren, ukysset, på kanten af en spiseforstyrrelse og med stort behov for at søge efter sit eget værd og en identitet, hun kan kalde sin egen. Fællesskabet søger hun dels sammen med en ældre, desillusioneret veninde dels i det sortklædte sen-punk/heavyrock miljø, hvor hun finder en slags base - ikke mindst i sin famlende søgen efter sex. Hjemmebrændt sprut, smøger, klam sex og meget bræk udgør overfladen i hendes tre gymnasieår - skolen, forældrene, veninderne og fyren Jonte danner kulissen, men det er Amanda selv der må lære at fylde hullerne i sin identitet. Ved slutningen af de 3 gymnasieår har hun modet til at være på vej. Bogen er formet som breve til den ældre veninde Kim - hendes mentor.

Mange ungdomsromaner handler om gymnasietiden, men Kære fucking dagbog og fx Tine Brylds bøger foregår i sammenlignelige miljøer.

Autentisk og usentimentalt portræt af en ung pige i et råt og ubarmhjertigt ungdomsmiljø. Selv om handlingen er henlagt til Sverige for 10 år siden, vil danske unge kunne genkende den usikre søgen efter et tilhørsforhold i en gruppe, og ikke mindst søgen efter selvværd og identitet.


Jyllands-posten

d. 21. jan. 2010

af

af

Julie Top-Nørgaard

d. 21. jan. 2010