Punktum : essay

Et fint og indtrængende essay der på baggrund af personlige erfaringer, men langt fra såvel det private som det begrebsligt abstrakte eller terapeutiske, skriver sig op imod det ophør og den definitive grænse som døden konfronterer os med.

I dette personlige essay forsøger lyrikeren Tomas Thøfner at sætte ord og ikke mindst billeder på det følelsesmæssige kaos og den oplevelse af sorg og tab han blev konfrontret med i tiden efter sin syv år ældre brors død, der satte punktum for et lidelsesfyldt liv, mærket af psykisk sygdom, indlæggelser og selvmordsforsøg. TT reflekterer i tilbageblik over sit tætte forhold til broderen, hvor forbundethed og beundring efterhånden bliver forvandlet til afstand og afmagt. Efter dødsfaldet er det følelsen af uvirkelighed, blandet med noget uhyre påtrængende og konkret, da han skal rydde broderens lejlighed. Som digter og sprogmenneske forsøger TT at finde ord og en måde at tale om døden på, men vel at mærke ikke ved hjælp af de religiøse og filsofiske begreber som ellers byder sig til i den situation.

TT har tidlgere udgivet seks digsamlinger. I flere af dem, bl.a. i Sjælens atomer, 2002, bruger han poesien til at tænke og filsofere med på en måde som minder om essay-formen i Punktum.

TT's essay er et personligt og sagligt forsøg på at konfrontere sig med døden i et sprog og med nogle begreber, som ikke er religiøse og metafysiske, men på den anden side heller ikke afviser ritualets og det personlige udtryks nødvendighed.

Læs hele vurderingen