Musik / r&b

Queen of the clouds


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2014

af

af

Thomas Tiedje

d. 10. okt. 2014

Vi lever mere end nogensinde i døgnfluens tidsalder. Catchy melodier og videoer finder lynhurtigt et stort publikum via Youtube og sociale netværk, men forsvinder lige så hurtigt som de kom. Der stod også skrevet døgnflue på den 26-årige svensker Tove Nilsson alias Tove Lo, som allerede har hittet med "Habits" og linjerne om den knuste kærlighed: <i>"I gotta stay high all the time/To keep you off my mind",</i> men nu er singlen havnet på de amerikanske hitlister, og Tove Lo har ikke i sinde at dø en stille død. Debutskiven er ej heller ueffen, for svenskerne kan som bekendt noget med pop, og "Queen of clouds" er fyldt af effektiv popmusik med reminiscenser af r&b og EDM. Nu er Tove Lo blevet support til Katy Perry på hendes kommende turné, så om ikke andet giver det karrieren kunstigt åndedræt - hvis ikke Tove Lo er her for at blive.


Gaffa [online]

d. 22. sep. 2014

af

af

Malena Salvado

d. 22. sep. 2014

"Vi får omtrent 51 minutters rendyrket svenskerpop - på godt og ondt. 13 sange, der hænger godt sammen: effektivt, velskrevet og velproduceret. Stramt, poleret og pakket ind i et lydunivers, hvor de færreste instrumenter er håndspillede, men i stedet, som tiden foreskriver det, programmeret: synths, trommer, bas, klap og diverse andre elementer, der får tingene til at glide og festen til at spille ... Men det sker (desværre) stadig, at der bliver skruet for meget på grand prix-knappen, som vi hører det på fx Time Bomb".


Politiken

d. 13. okt. 2014

af

af

Pernille Jensen

d. 13. okt. 2014

"Rent musikalsk er vi et synthbåret sted mellem landskvinder som Icona Pop og Robyn med et køligt skvæt af tidlig The Knife. Kun når der går uopfindsom eurovisiondance i den på 'The Way That I Am' og 'Timebomb', mister hun sit personlige udtryk".



Informationer og udgaver