Den københavnske lokalradio Radio Karen, dens medarbejdere og lyttere er blevet til dukke-tv, mens lydsiden består af autentiske optagelser. De visualiserede radioprogrammer henvender sig meget bredt: Både til et ungdommeligt publikum (fra 12-årsalderen) med blik for interessante dokumentariske tiltag og til mennesker, der sætter pris på folkets meget underholdende stemme. Programmerne kan formidles som et fantasifuldt eksempel på virkelighedsformidling i kunstform.
Intet er for småt for de gæve studieværter og stovte teknikere på Radio Karen. De håndterer de mange opkald med fagter og grimasser, cigarethiv og flaskeklukken i en ikke altid nem dialog med lyttere, der muligvis har et eller andet på hjerte og i hvert fald stor lyst til at snakke og være i kontakt med omverdenen. Det bliver sammenlagt en mosaik af ofte skæve situationer, groteske optrin og øjebliksbilleder, der smelter sammen til et fællesmenneskelige udsagn fra et område, der beskrives som det fattigste postnummer. Radio Karen sender fra Sydhavnen.
Dokumentarfilm er udvalgt og bearbejdet virkelighed, og nogle film vælger at animere billedsiden og dermed tolke virkelighedens replikker. I Tussilago, 2010 fortæller en svensk kvinde om sit liv med en terrorist i 1970'erne, medens den animerede billedside illustrerer hendes beretning.
Fin idé, underholdning med mening og en cadeau til en radiostation for folket.