Ræven var allerede dengang jægeren

Det er den rumænske forfatters 4. bog på dansk (Lavninger, 1984, Barfodet februar, 1989, Rejsende på et ben, 1990), og uden at romanen gør Herta Müller til en egentlig folkelig forfatter, mådenne bog anses for hendes hidtil lettest tilgængelige og kan meget vel blive hendes gennembrud på dansk. I forhold til de tidligere tekster, er romanen en sammenhængende kronologisk fremstilling,der kun benytter sig af enkelte flash-backs. Dens tid og rum er det sidste halve år under Ceaucescus diktatur som det opleves i en rumænsk storby. Hovedpersonen er en yngre kvinde Adina, som udoversit arbejde som skolelærer forfatter kritiske tekster. Hun og hendes venner, der befinder sig på forsk, niveauer i det rumænske samfund, lever et sært uvirkeligt liv på een gang i afventen ogangst. Et klaustrofobisk liv, hvor magtmisbruget forplanter sig hele vejen ned gennem systemet og antager groteske former, og hvor det hemmeligt politi udgør en konstant fare. Bogen er ikke skreveti en traditionelrealistisk form, men gengiver poetisk og nærværende detaljen, stemningen, situationen i den rumænske dagligdag med forkærlighed for det groteske og med Müllers særegnesurrealistiske billedsprog. Romanen er en flot læseoplevelse, som skærper læserens forståelse for menneskelige livsytringer under et diktatur.

Læs hele vurderingen

Vanskeligt tilgængelig kunstnerroman, der kræver langsomhed og agtpågivenhed fra sin læser. Det kan være en formidlingsstrategi at nævne, at Herta Müller i 2009 modtog Nobelprisen i litteratur.

Romanen handler om livet i Timişoara, Rumænien, under Ceauşsescu. Bogen er ikke handlings- eller plotdrevet, men er i højere grad drevet frem af nuanceændringer i sproget. Afsnittene er korte og synsvinklen skiftes ofte. Symboler og metaforer gentages konstant selvom udsigelsepunktet skifter, men samtidig sker også skred i metaforens betydning og vægtning, noget der leder frem til, at selvom alle sidder i den samme ørkesløse håbløshed, er oplevelsen væsensforskellig fra individ til individ.

Tematisk handler denne roman ligesom hovedparten af Müllers andre om livet under Ceauşsescus regime. Denne minder mest om Mennesket er en stor fasan i verden. Det er svært at pege på en anden forfatter, der skriver som Müller, tættest på kommer nok Josefine Klougart, der evner det samme; at skrive romaner, der i ligeså høj grad handler om sprogets muligheder. Bogen udkom første gang på tysk i 1992 og er tidligere udkommet på dansk i 1994.

En dybt original og smuk bog fra nobelpristagerens hånd. Svært tilgængelig, kræver fordybelse.

Læs hele vurderingen