"Hør lige! Jesper Bagger Hviid fra Broder og en helvedes masse andre bands, Anders M. Jørgensen fra Slægt og Værket bl.a., Axel Green fra Kamp og Argot, og Anders Jørgen Mogensen fra Kloak og andre eksperimenter. Det er da en supergruppe! Supergruppers plader har ofte to udfald. Enten bliver det en kedelig stiløvelse, der er summen af de involveredes lyd, eller også bliver det en fest fra øveren, hvor man kan høre, at de bare har slappet af og hygget sig. I sjældne tilfælde bliver det til et helt nyt band med egen identitet. Om Gullo Gullo bliver det sidste, er uvist, men "Raw Moon" lyder helt bestemt som en flok musikere, der i hinandens selskab har fundet noget eksplosivt. Hele albummet har en herlig, lidt rå øvelokale-lyd, samtidig med at hver enkelt instrument står klart og fyldigt".