J.O. har skrevet en dejlig og vedkommende fortælling, der foregår i en fantastisk verden. Den handler om nødvendigheden af, at vi hjælper hinanden for at verden og menneskene kan leve i harmoni. Bogen er velegnet til såvel oplæsning som fælleslæsning fra 7. kl. På øen Liban er det Mestersangerens opgave at skabe denne harmoni, idet han kan forene de to folk på øen. Disse folk har hver deres egenskaber. Sealaerne er skovfolk, hvis tanker og sjæle er de stærkeste de repræsenterer de usynlige værdier i livet. Folket udenfor skovlandet ser de synlige ting, og kroppen er den stærkeste. Nu har en ny mestersanger overtaget, men det viser sig, at han ikke har værdierne, der kan skabe harmoni på øen. Han har selv tilranet sig opgaven en opgave man er kaldet til. Tørken sætter ind, og alle i samfundet bliver afkræftede. Hovedpersonen Leela, en lille ubetydelig skriverpige, mærker nogle kræfter i sig. Det er skovfolket, der kalder på hende om hjælp. Pigen skal igennem en rejse, hvor hjælpere undervejs hjælper hende videre, til hun forenes med det skjulte folk i skoven. Her opøves hun, som udvalgt, til at kunne overtage rollen som Mestersanger. Bogen er så levende fortalt, at man fra første side bliver fanget ind i denne eventyrverden, der åbner op for mange ting til videre diskussion. J.O. kender vi bl.a. fra Dragens kys, 93 og Eventyret om fjeren og rosen, 86.