Bøger / skønlitteratur / roman

Rejsen med den lille pige


Beskrivelse


Den unge Cecilie har svært ved at finde ståsted i et broget liv mærket af incest og psykisk sygdom. Hun lever med den svære kærlighed - mest til kvinder - identitetskriser og studier i storbyen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2009

af

af

Lone Hjerrild Jensen

d. 4. dec. 2009

Bogen foregår i København i nutiden og fortæller om unge mennesker og deres søgen efter identitet, oplevelser og noget, der rækker ud over hverdagen. Kærligheden er svær, både at finde og håndtere og beskrives især kvinder imellem. Bogens målgruppe vil formodentlig være blandt det yngre publikum, som måske kan spejle sig i personernes konflikter og modningsproces. Når romanen får et par ord med på vejen, vil den helt sikkert finde sit publikum.

K.P. er debutant og har som romanens hovedperson Cecilie haft et omskifteligt liv. Forfatteren beskriver i et ukompliceret sprog Cecilie og hendes søgen efter at finde et sted, hvor hun føler sig hjemme. Hun har en tung bagage med incest og svigt og bringes i perioder ud i psykisk sygdom, der får hende i kontakt med en kvindelig psykolog. De indleder et forhold, men Cecilie føler hverdagens ensformighed og kaster sig ud i studiekammeraters vilde liv, især er Cecilie tiltrukket af Maria. Sammen foretager de en flugt (?) ned igennem Europa - en slags tour de force i skrupelløs optræden og (for)brug af andre mennesker. Tilbage i Danmark ændrer deres liv sig ikke markant.

Ung søgende lesbisk kærlighed er beskrevet før af bl.a. Bente Clod og Lotte Inuk. Her bliver det gjort med overbevisning og nænsomhed.

En lovende debutant har med nerve beskrevet en lille piges rejse gennem mange miljøer og hendes søgen efter ståsted og identitet op igennem ungdommen til de modne år, hvor hun formentlig ikke har fundet sig selv.