Romanen tager udgangspunkt i Meklestad i 1452 i heksebrændingernes tid. Pigen Ingerd er blevet dømt som heks og skal brændes, men befries i sidste øjeblik af drengen Nilus og 2 voksne mænd,hvorefter alle 4 flygter fra byen. De beslutter at rejse til lerusalem, og det bliver en lang og oplevelsesrig rejse, med både glædelige og farlige hændelser. Efter 5 år, i 1457, når de frem tillerusalem méd den gyldne port. Bogen beskriver spændende de mange dramatiske begivenheder, men lige så spændende er personskildringen, hvor man langsomt lærer hovedpersonernes baggrund at kende, ogfølger udviklingen i deres indbyrdes forhold. Bogen er skrevet i et spændende, præcist og varieret sprog. Den er sat med store, tydelige typer, og er læseteknisk ikke svær, men indholdsmæssigt nokså vanskelig. Bogens gode stemning og atmosfære understreges yderligere af Roald Als' meget fine illustrationer. Velegnet til børn mellem 10-13 år.