Unge Julia drages af sektlederen Franz, ligesom hendes mor gjorde i seriens 1. bind <t>47683203 Sekten på Tågeøen<t>. Julia tilbringer en skæbnesvanger tid på Tågeøen med Franz, hvor han skaber et voldsomt eksperiment. For voksne med interesse i spændingsromaner om sekter og manipulation.
Karismatiske og uhyggelige Franz har haft et slagtilfælde og er ikke længere sektleder. Han tager tilbage til Tågeøen for at lave et eksperiment. Han har udvalgt tre kendisser, som, ligesom ham selv, har gjort noget utilgiveligt. Han vil via sin manipulation få de tre til at skabe sig et helt andet liv. Julia er med på øen som journalist, og hun skal dokumentere Franz' ekstreme eksperiment. Julia danner par med Franz' søn, men det hindrer ikke Franz i at ville forføre Julia, og fascinationen går begge veje. Bogen er skabt ud fra forfatterens egen deltagelse i en sekt i mere end 20 år. Bogen skifter mellem kapitler fortalt fra sektlederen Franz' synsvinkel som jeg-person og kapitler fortalt fra Julias synsvinkel fortalt som tredje person.
Intrigant bog med masser af aktion og vilde begivenheder - så meget at det for nogle læsere vil blive for intrigefyldt. Bogen foregår i et højt tempo, og læsere af bøger om sekter vil være godt underholdt. Man skal vænne sig til, at Franz er en jeg-fortæller, og Julia ikke er det.
Emnet er også centralt i: SektenSekten på Tågeøen på TågeøenEmnet er også centralt i: Sekten .