Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rico, Oskar og mørkeskyggerne


Beskrivelse


Drengen Rico bor sammen med sin mor, som bruger det meste af sin tid på at arbejde på en bar. Rico bruger tiden på at se gamle film med naboen fru Dahling. I byen er der en børnekidnapper, som Rico kommer på sporet af, da han kidnapper Ricos nye ven Oskar. Nu går jagten for at finde og befrie Oskar.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 2012

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 12. juli 2012

Charmerende bog om venskab. Kan læses fra 10 år, og er velegnet til oplæsning fra ca. 6 år.

Forfatteren har tidligere fået udgivet tre bøger i Danmark, senest Dirk + mig = ballade, 2000. Her er han tilbage med en fin lille historie. Drengen Rico bor sammen med sin mor, som bruger det meste af sin tid på at arbejde på en bar. Rico bruger tiden på at se gamle kærlighedsfilm med naboen fru Dahling og holde øje med de andre beboere i ejendommen. I byen er der en børnekidnapper, som Rico kommer på sporet af, da han kidnapper Ricos nye ven Oskar. Nu går jagten for at finde og befri Oskar! Som en lille rammefortælling har Rico fået som hjemmeopgave, at skrive dagbog i sommerferien, og i den laver Rico (sjove) ordforklaringer på ord. Historien er fortalt fra Ricos perspektiv, og det gør den meget nærværende. Den lidt naive Rico og den hyper-intelligente Oskar er to modsatte magnetiske poler, men modsætninger mødes og et stærkt venskab opstår. Stilen er underfundig, og bogen egner sig fint til oplæsning. Der er flere steder i historien hvor adressaten er den voksne oplæsers humor, men det er blot et ekstra plus.

Det er lidt Kim Fupz Aakesons Vitello stil kombineret med en blanding af retroklassikeren Kalles klatretræ og stemningen fra filmen Forrest Gump - og hele tiden godt garneret med tysk karry ketchup.

Charmerende oplæsningshistorie der bliver siddende i læseren og lytteren.


Weekendavisen

d. 5. okt. 2012

af

af

Frederikke Winther

d. 5. okt. 2012


Børn & bøger

Årg. 66, nr. 1 (2013)

af

af

Julie Schnoor, Martin Blok Johansen

Årg. 66, nr. 1 (2013)