Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Risto Rask og Posepakker-Elvira


Beskrivelse


Kusine Elvira flytter ind hos Ragna og Risto. Men dækker hendes strenge husholdning over en kriminel hemmelighed? Og hvordan går det med Elvira og Ragnas flirt med underboen Hr. Lindberg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. nov. 2013

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 8. nov. 2013

Oplæsningsbog for børn i alderen 6-9 år, der kan lide en morsom historie med handlekraftige børn og pinlige voksne. Forside og titel passer godt til bogens skæve og morsomme univers.

5. bind i serien med den finske dreng Risto Rask. Da tante Ragna forstuver foden, flytter kusine Elvira ind. Og som en anden tante Sofie overtager hun husholdningen med usædvanlig strenghed og en særlig forkærlighed for at fryse ting ned i poser fx sild. En mystisk telefonsamtale, en elefanthue og et smykkeskrin får Risto og hans veninde Nelly til at mistænke Elvira for at have en kriminel hemmelighed. Og hvordan går det med Ragna og Elviras flirt med underboen Hr. Lindberg? Sær og sjov historie med handlekraftige børn og pinlige voksne. Originale stemningsfulde illustrationer i både farver og s/h. Kan læses uafhængigt af de andre bind i serien. Velegnet til oplæsning, men fortællingen stikker ikke særlig dybt.

De finske søstre Napola har skrevet flere historier med drengen Risto og hans sære familie, der også findes som tegnefilm vist i tv. Er man til flere finske fortællinger kan Mauri Kunnas bøger anbefales.

Den 5. bog i serien med den finske dreng Risto Rask. Kusine Elvira er streng og vild med at fryse ting ned, fx sild, men har hun også en kriminel hemmelighed? Sær, sjov og velegnet til oplæsning.