Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Robin Hood og de fredløse : fortalt efter de gamle folkeviser


Beskrivelse


Fortællingerne om den fredløse Robin Hoods lovløse, dramatiske og muntre liv i Sherwood-skovene omkring år 1200.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Larsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Blandt de mange nye udgivelser af de gamle klassikere kommer her et genoptryk af Jens Sigsgaards version af historien om Robin Hood, første gang udgivet af G.B. i 1952. Jens Sigsgaards udgaveligger ret tæt op ad de oprindelie kilder, balladerne om Robin Hood. Forfatteren har valgt de kendteste og mest spændende episoder og beretter i et nøgternt og klart sprog den elskede historie, deri denne udgave ender med Robin Hoods død. Typografien er blevet betydeligt bedre end i 1. udg. Den kan læses fra ca. i2 år. Omslag og illustrationer af Axel Mathiesen er livlige og atmosfærefyldte.Denne udgave har absolut sin berettigelse i børnebibliotekerne, og kan sammenlignes med Torben Palsbos gendigtning, også med sørgelig udgang. Den er lidt længere, og sproget lidt mere malende.Sammen med disse to udgaver findes nu i alt syv bøger om Robin Hood. En uforkortet og seks mere eller mindre forkortede versioner, hvilket må siges at være et sandt overflødighedshorn.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jennie Johnsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Dette er en genudgivelse af Jens Sigsgaards bearbejdelse af Robin Hood fra 1952. Blot er der foretaget nogle få sproglige ændringer. Da udgaven fra 1952 sikkert er slidt op de fleste steder,er det mere relevant at sammenligne nyudgivelsen med den sidste Robin Hood udgivelse i serien Gyldendals Udødelige, nemlig Torben Palsbos bearbejdelse fra midten af tres'erne. Sigsgaards udgave erlangt mere læsevenlig med større bogstaver og mere luft mellem linierne. Samtidig anvendes der færre person- og stednavne, hvilket også gør tilegnelsen lettere. Da de to udgivelser har sammesideantal, vil Sigsgaards udgave naturligvis være mindre udførlig, men det er ikke gået ud over miljøet og stemningen. Axel Mathiesens 16 helsides illustrationer er i sig selv en oplevelse. Palsbosudgave har et kort forord, hvori baggrunden for Robin Hood fortællingerne gives. Et sådant forord savnes hos Sigsgard. Det må konkluderes, at Sigsgaards bearbejdelse fint vil kunne klare sig blandtvore andre RobinHood-bearbejdelser og vil blive selvlæst fra omkring 5. klasse.