Musik / rock

Rock n roll consciousness


Anmeldelser (6)


AllMusic

2017

af

af

Heather Phares

2017

"Another fine addition to his solo work, Rock N Roll Consciousness proves that Moore's search for enlightenment through noise remains vital".


Pitchfork

d. 28. apr. 2017

af

af

Stuart Berman

d. 28. apr. 2017

"Thurston Moore's new solo LP evokes the hippie leanings that were always at the heart of Sonic Youth. With some of his most joyous lyrics to date, Moore uses outer aggression to achieve inner bliss".


Drowned in sound

d. 27. apr. 2017

af

af

Aydan Reynolds

d. 27. apr. 2017

"If this were a Sonic Youth record, it'd be a raging mess, but here everything works in unison, arm in arm towards the same goal. Although there's only five tracks across the record's duration, it never feels indulgent or self-conscious".


Politiken

d. 19. maj 2017

af

af

Kim Skotte

d. 19. maj 2017

"Hvis Sonic Youth genopstod som syrerockere, ville det lyde som 'Rock'n'Roll Consciousness'. I fem lange, drøje hug lader Moore guitaren guide ind i rockbevidsthedens syrede krinkelkroge. I forhold til Sonic Youth er udsagnet mere kogende end cool, og titler som 'Exalted' og 'Cusp' peger på det ekstatiske som musikkens mål. Thurston Moore lyder befriet, nysgerrig og helt ind i sjælen langhåret på sit femte soloalbum. Savner man Sonic Youth, er her fuldgod erstatning".


Berlingske tidende

d. 5. maj 2017

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 5. maj 2017

"På »Rock N Roll Consciousness« er [Moore] ligesom på 2014s »The Best Day« bakket op af bassist Debbie Googe (My Bloody Valentine), trommeslager Steve Shelley (Sonic Youth) og guitarist James Sedwards (Nøught), og det er tydeligt at høre af gruppens dynamiske samspil, at de virkelig er ved at finde hinanden. Sangene væver sig ud i nogle lange episke forløb, der svinger fra kønne, ringlende guitarakkorder over grumset næsten-metal til dissonante freak-outs. Aldrig abrupt, men i glidende bevægelser, der i sine bedste stunder formår at tage lytteren med på en rejse med Moores underspillede vokal som den melodiske guide. Men Thurston Moore har lavet den her slags musik i så mange år, at det i mine ører også lyder som en mand, der forsøger at banke de samme to flintesten sammen for at genantænde det samme gamle bål".


Weekendavisen

d. 11. maj 2017

af

af

Anna Ullman

d. 11. maj 2017

"Pladen er faktisk noget af det bedste - ja, man fristes til at sige det mest harmoniske - vi har hørt fra hans hånd som solomusiker i adskillige år. Hvor den øresønderrivende støj i Sonic Youth-dagene var som en sjaskvåd karklud i ansigtet på enhver forestilling om vellyd, er der på Rock n Roll Consciousness nærmest tale om skønhedssøgende forløb. Selv Moores karakteristiske stødende og drævende diktion nærmer sig tranceskabende chants. Meget tyder på, at Moore har nået en fase af sit virke, hvor han har sat sig ud over valget mellem nedbrydning og genopbygning".