Skam er et pinligt og ubehageligt begreb, som ikke mange har lyst til at beskæftige sig med. Det gælder tilsyneladende også psykoanalytisk funderede skribenter, for der findes heller ikke noget videre om det i den psykoanalytiske litteratur. Det søger den svenske lyriker og psykoanalytiker Else-Britt Kjellqvist imidlertid at råde bod på i denne bog. Hun beskriver skammen som opstået i den tidlige barndom. Hvor moderen ikke spejler barnets blik og dermed anerkender det som en selstændig person, opstår barnets skam over ikke at være elsket. Hun forbinder det altså med narcissisme-begrebet. Forfatteren kommer langt omkring i sin beskrivelse af skammens funktioner og fremtrædelsesformer. Skam og terapi, skam i forbindelse med kærlighed og seksualitet, skam og kritik i forhold til skabende virksomhed osv. Hun beskriver, hvordan skammen i nogle tilfælde kan føre så langt som til selvmordet. Hvor før blufærdighedens rødmen beskyttede mod den skam, der kan opstå, når det intime og private kommer for meget frem i lyset, skjules den hvide rammende og ødelæggende skam nu ofte med skamløshed, hævder forfatteren. Teksten understreges løbende af forfatterens egne digte og henvisninger til anden litteratur. Det er en ærlig og følsom bog, der gør indtryk. For læsere med interesse for psykoanalytisk og psykologisk litteratur, men også gerne med sans for lyrik.