Som barn oplevede jeg ikke Rottefængeren fra Hameln som et rigtigt eventyr, men som en lidt underlig historie. Den rummede ikke de sædvanlige karakteristika for genren. Hameln er plaget af rotter. Borgmesteren lover en rig betaling til den, der kan få rotterne væk. Rottefængeren kommer og spiller på sin fløjte og lokker alle rotterne i floden. Borgmesteren snyder rottefængeren for sin løn, og som hævn lokker han børnene med sig - og væk er de. Dengang forstod jeg ikke, hvad der skete med børnene, og hvorfor de fulgte efter rottefængeren. Hvorfor gik de bare sådan hjemmefra? Hvad ville rottefængeren med dem? Sådan har jeg det stadig, også ved denne gendigtning. Bagerst i bogen er der lidt historiske fakts, som et forsøg på en forklaring. Teksten er let at læse, og nogle dejlige, fortællende og stemningsskabende illustrationer af forfatteren, supplerer den ultrakorte tekst meget fint. Bogen er den 7. i serien Læs selv eventyr og kan læses fra 7 år. Med sin korte læsepædagogisk bearbejdede tekst er den tænkt som læsetræning for begynderlæseren.