Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Rumpiloterne og kaptajn Zenoks onde ønske


Beskrivelse


Rumstationens kaptajn er død, og den onde Zenok vil overtage magten. De tre venner Max, Noa og Sif må derfor lægge en plan.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2020

af

af

Stine Veisegaard

d. 20. jan. 2020

Historien om rumstationen Hajen, som kommer i krise, da kaptajn Dobbelt-Z dør. For den onde assistent Zenok er ivrig efter at overtage magten. Børnene Noa, Sif og Max går derfor i gang med at forberede, hvordan de kan besejre Zenok. Første bind i den sjove serie "Rumpiloterne". Fra 6 år.

Bogen foregår på rumstationen Hajen, som svæver langt ude i universet. Historien tager sin begyndelse, da man møder de tre venner Noa, Max og Sif, der sammen går på rumskole. Ud af vinduet kigger de spændt på de kasser med lasersværd, der er ved at blive læsset, og som de skal bruge i undervisningen. Pludselig får de besked over højtaleren, at deres kaptajn er død, og der skal vælges en ny kaptajn. Da den onde Zenok ønsker at tage magten, starter en galaktisk magtkamp. De tre venner går i gang med en plan, som involverer lasersværdene. Undervejs er farvede billeder og dobbelte opslag med tegneseriestriber.

Sjov og skør bog, der egner sig til højtlæsning fra 6 år, og til selvlæsning fra ca. 10 år. Samspillet mellem ord og tegninger fungerer godt. Det er dog vigtigt, at billederne bliver en del af fortællingen, når bogen oplæses. Et opslag har fx en oversigt over de farligste væsener i galaksen og et andet viser, hvordan et lasersværd anvendes.

Børn, der har læst sjove bøger som fx Træhuleserien, En træhule på 13 etagerKurt Komet, eller Kurt Komet, vil helt sikkert elske denne nye serieBørn, der har læst sjove bøger som fx Træhuleserien, En træhule på 13 etager, eller , vil helt sikkert elske denne nye serie.