Bøger / skønlitteratur / noveller

Russiske fortællinger


Beskrivelse


Nyoversatte fortællinger af Vladimir Korolenko (1853-1921), der i Rusland stadig læses som en af landets store klassiske forfattere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2018

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 18. okt. 2018

Nyoversatte fortællinger af Vladimir Korolenko (1853-1921), der i Rusland stadig læses som en af landets store klassiske forfattere. Nu får danske klassikerlæsere mulighed for at lære ham at kende.

I Danmark er den russiske forfatter Vladimir Korolenko nu til dags kun kendt af specialister, men i Rusland læses han stadigvæk. Korolenko blev født i Ukraine, og hans far var en retfærdig, ukorrupt og derfor også fattig dommer i en provinsby. Det fortæller han selvbiografisk om i første del i denne bog. To andre historier foregår i Sibirien, hvortil Korolenko blev forvist i flere år på grund af revolutionære aktiviteter. Vi hører fx om en fangeflugt fra Sakhalin. I kortromanen 'Den blinde musiker' fortælles om en dreng, der til forældrenes fortvivlelse fødes blind, men som viser sig at have et sjældent, udsøgt gehør og et stort musisk nemme. Bagerst i bogen har oversætter Leif Ebbesen skrevet en artikel om Korolenkos liv og forfatterskab.

Det er nemt og ligetil at læse Korolenkos godt fortalte historier, der giver et varmt og godt indtryk af fx småfolks fattige kår i det gamle Rusland, og Ebbesens nye oversættelse er letløbende. De sibirske folkeslag skildrer han også med indlevelse, og man mærker Korolenkos sociale engagement.

Kan i en dansk sammenhæng tids- og genremæssigt sammenlignes med Holger Drachmann. Blandt de russiske forfattere er Korolenko samtidig med fx Anton Tjekov.