S.O.S.-klubbens medlemmer afprøver et modelfly, som desværre forsvinder ind over en høj mur, der omgiver et stort, tomt hus. Under forsøget på at få flyet igen, opdager de, at huset alligevel ikke er ganske ubeboet, og dermed er der atter lagt op til et af S.O.S.-klubbens utallige kluntede forsøg på at løse mystiske opgaver. Medlemmerne (sådan må de nødvendigvis betegnes - identifikation af den enkelte er umuligt) gør sig ihærdige anstrengelser for til slut at finde ud af, at det blot er gartneren og hans kone, som har taget et enkelt rum i det ellers tomme hus i brug. Dette vil bogens læsere dog have gennemskuet mindst 30 sider, før end det går op for S.O.S.-klubbens medlemmer. Det må dog siges om denne bog, at den så nogenlunde opfylder præmisserne for serielitteratur. Handlingen går i gang fra bogens start, der er spændende episoder undervejs, og som nævnt mulighed for læseren til at gisne med på løsningen. Men bogens holdning, som den kommer frem i den bestandigenedvurderende omtale af en søster, der ikke må være med i klubben, og især skildringen af medlemmernes lydighed mod føreren, forekommer mig dog direkte ubehagelig.