Sallys bizniz

Barske Sally (14) bor med sin lillebror pisungen Leo (5) i et nybyggeri ved den københavnske sydkyst. Hyrdindeparken - trivelseskomfort og livskvalitet (men dog altid ledige lejligheder) - ettabermiljø, men Sally er ingen taber. Hendes autopilot fungerer under de forudsætninger hun har og styrer hende ad kringlede og aparte veje - altid med den pink spraydåse klar og på jagt efterbizniz. Da den jævnaldrende indvandrerpige Zuhal flytter ind med sin talrige familie danner de to piger et makkerskab omkring Sallys bizniz - salg af diverse fra selvmordercontainerne - senere ethaltende men helhjertet venskab der overlever deres jalousi over den samme dreng. Sallys desillusionerede miljø beskrives rapt og sarkastisk, men det er ikke svært at finde følelserne mellemlinjerne i den velskrevne og medlevende bog, som rammer plet i et miljø, som vil være meget nært for nogle, fremmedartet for andre alt efter erfaringer, og måske især geografisk placering. Dennenæsten absurde bog henvendersig til de unge, men vil også fængsle voksne læsere med den på een gang muntre, provokerende og trøstesløse beskrivelse af et dansk ungdomsmiljø. Bogen er den danskeforfatters skønlitterære debut.

Læs hele vurderingen

Roman om den 14-årige Sally, der bor i et betonhøjhuskvarter Hyrdindeparken vest for København. Titlen refererer til den business, som Sally driver ved containerfund hver gang en lejlighedbliver ryddet, fordi beboeren har taget "dagens hop" (begået selvmord). I det hele taget er Sally om sig for at tjene penge til at kunne realisere sin drøm om at bliver jagerpilot. Hun trækkeraltid rundt med pisungen (5-årige lillebror, der ustandselig tisser i bukserne) og sin spraydåse (bruges til graffiti fyldt med stavefejl). En dag flytter en tyrkisk familie ind i beboelsen og alleracistiske tendenser bryder frem. Sally ser dog en mulighed for at tjene penge på den tyrkiske pige Zuhals harmonikaspil og indgår forretningsaftaler med hende. Bebyggelsen er skildret som rigtigtbyggesjusk uden lydisolering, de voksne som nogle mere eller mindre tåbelige personer, der har nok i sig selv - undtaget herfra er viceværten med sine duer og fru Jensen med sin hund Sputnik.Synsvinklen - og dermedsproget er bundet til Sally - og bogen minder lidt om Bent Hallers Katamaranen, men i Sallys bizniz er tonen trods alt livsbekræftende og optimistisk, og mange af desatiriske skildringer af Hyrdindeparken og den beboere er meget humoristiske. Selvlæsning fra 7. klasse.

Læs hele vurderingen

Bogen udkom 1. gang i 1989 og blev filmatiseret kort efter. Sallys bizniz er stadig læseværdig og helt sin egen, men årene er ikke gået sporløst hen over den. Som mange vil huske drejer historien sig om den entreprenante 14-årige Sally og hendes absurde verden i betonslummen syd for København, kendetegnet af selvmordere, grønjakker og fremmede. Forf. har en god historie, og hun kan fortælle om omsorgssvigt, arbejdsløse, vold, etc. etc. uden at forfalde til føleri eller klam socialrealisme. Tværtimod er det historien om en overlever, stort set fortalt i Sallys eget sprog, råt og ligefremt og med en underliggende barsk humor - men ikke så frækt eller provokerende i dag, som det måske har virket i 1989. At især de voksne i Sallys øjne er hjernedøde med hver én egenskab i grotesk forstørrelse - det er klart nok. Men også bogens bærende temaer er ret unuanceret behandlet, og det får 1989 til at virke som meget længe siden; ikke mindst omkring indvandrernes rolle i samfundet og i den almindelige bevidsthed er der sket noget siden dengang. Alment, og fint beskrevet, er derimod venskabet mellem racisten Sally og fejlfarven, den tyrkiske pige Zuhal - som trods alle forskelle kan genkende hinandens drømme og handlekraft. Girlpower anno 1989.

Læs hele vurderingen