Denne bog er til dem, der ikke sukker efter krimier, thrillere og andre af tidens trends, men gerne vil læse om mennesker og deres liv. Og det må gerne være en god historie på den måde, så man kan lægge bogen fra sig på natbordet og roligt se frem til at gense personerne.
Forfatteren har et par bøger bag sig og er her på dansk for første gang. Historien handler om Abigail, der netop har mistet mand og barn i en brand. Hun ønsker kun at ære deres minde, og flytter derfor til en lille ø ud for North Carolinas kyst, hvor hendes mand havde tilbragt barndommens lykkelige somre. Abby (de lokales kælenavn) slås for at finde sig til rette i det forsømte fyrtårn, hvor hun skal være opsynsmand (er der et spøgelse?), og for at komme ind på livet af skæve, spøjse og genkendelige typer i et lille samfund, som går i hi underfor turistsæsonen. Samtidig arbejder hun på at komme overens med den ubeskrivelige sorg og skylden over at overleve branden. En af bogens pointer er, at ordenes betydning ikke altid passer til virkeligheden (Abby var leksikograf før) og at held er et fortolkningsspørgsmål. Den gode og sympatiske fortælling skæmmes desværre af sære meget lidt mundrette vendinger fx "pressede hende bagud på hælene".
Kan sammenlignes med Hvalernes Sang, 2007, af Moyes, hvor vi også oplever et lille turistafhængigt samfund.
Livsbekræftende og god historie, men desværre med sproglige snubletråde.