Bøger / skønlitteratur / digte

Sangen om Ketty


Beskrivelse


Digte der besynger moderen, Kettys, liv fra barndommen over ægteskab, moderskab og livet som kulturel ildsjæl frem til døden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. juli 2013

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 5. juli 2013

Digtsamlingen vil især kunne bruges til læsere, der arbejder med sorgramte eller selv forsøger at bearbejde sorgen over en afdød.

Susan Skovborg Roed digter ud fra oplevelsen af sorgen over sin mors, Kettys, sygdom og død. Omstændigheder omkring døden og begravelsen beskrives, og herefter vender hun sig mod moderens liv, som det udfoldede sig gennem 87 år. Kettys liv beskrives i punktnedslag: Vi er i Brendekilde hos Kettys forældre og søskende i 1920'erne. Vi er med, da Ketty danner par med farmaceuten, Erik, med det vanskelige sind. Der er tiden som mor, hustru og enke først i Aabenraa og siden i Skørping. Der er alle de kulturelle aktiviteter i Skørping. Der er undervejs afstikkere til eventyr og legender, der udvider billedet af en kvindes roller i andres liv som fx digtet "Karyatiderne" eller ""Den onde mor""; men det er billederne fra hverdagen, der fylder: "- du tørrede tårerne af mine kinder/ med et af de strikkede håndklæder/ - det havde huller/ som tårerne kunne trille igennem." Stilen minder om knækprosa. Kvaliteten svinger. Digtene omkring morderens død gør størst indtryk. Andre af digtene har måske så mange private detaljer, at nogle af dem forbliver private.

Ved læsning af bogen tænkte jeg flere gange på Suzanne Brøggers store prosadigt Tone, 1981, der også beskriver en kvindes liv.

Bogen tager afsæt i nogle private begivenheder, men S.S.R. formår i de fleste digte at løfte teksterne op til at være almene og vedkommende.



Informationer og udgaver