Satans Broder

Satans Broder fra 1933 hører til blandt Gøg og Gokkes bedste spillefilm, et under af slap stik-komik og med en replikkunst, der stadig lever.

Tidligt i det 19. århundrede hærges Norditalien af en tyvebande ledet af den berygtede Fra Diavolo - Satans Broder. Vandringsmændene Stanlio og Ollio plyndres for alle deres sparepenge og beslutter selv at blive røvere. Da de forsøger at røve Fra Diavolo selv går det galt. Det tvinger dem til at blive hans tjenere, der skal hjælpe ham med i rollen som den charmerende Markis de San Marco at stjæle den smukke lady Pamela Rocburgs juveler og penge. Instruktøren og producenten Hal Roach var manden, der introducerede Gøg & Gokke i 1927.

Gøg og Gokkes første film var korte og stumme, men overgangen til talefilmen og spillefilmen blev en fordel for dem. Spillet mellem den enfoldige Gøg og hans dominerende, men ikke mindre enfoldige makker Gokke udbyggede deres personligheder gennem en genial replikkunst. Samtidig forstod de i spillefilmene at bevare slap stick-komedien. Satans Broder får yderligere liv gennem deres faste medspiller James Finlaysons rolle som Lord Rockburg.

Satans Broder bygger på en fransk, komisk opera. Sangnumrene fylder dog ikke meget, og filmen bevarer fokus på Stan Laurel og Oliver Hardys geniale spil, der blev forbillede for et utal af senere filmfarcer. Spillefilmene foregår i vidt forskellige rammer, men den måde de to udfolder sig på, er den samme. Satans Broder er fra parrets storhedsperiode, en film der stadig holder.

Læs hele vurderingen