Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Show time : koreografi i international samtidskunst (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Med værker af en række kunstnere fra forskellige lande tegnes et billede af hvordan vores bevægelser og færden som mennesker er bestemt af de rum, systemer og strukturer, der omgiver os. Samtidig peger værkerne på kroppens potentiale for at bryde disse rammer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2012

af

af

Jette Andreasen

d. 23. jan. 2012

Udstillingsstedet Gl. Holtegaard fokuserer med mellemrum på international samtidskunst. Dette katalog til den seneste udstilling i den serie giver udstillingsgæsten baggrundsstof, men henvender sig i højere grad til professionelle i kunst- og performanceverdenen.

Med vekslende dansk og engelsk tekst introduceres de 7 udstillende kunstnere; udenlandske på nær danske Nina Saunders. Gennem film, installationer, skulpturer og billeder er det kroppen og koreografien som motiv i international samtidskunst, man ønsker at fejre. Udstillingens kurator skriver om projektet og sætter emnet i relation til Gl. Holtegaards historiske rammer. Andre artikler af en svensk kunsthistoriker og en amerikansk professor i koreografi behandler krop, bevægelse, rum, teatralitet og performativitet i ikke helt let tilgængelige tekster. De mange illustrationer viser med al tydelighed, at der er noget kropsligt på færde i kunsten, og at udstilling og katalog rammer ned i et interessant fænomen.

Der findes ikke andet om emnet, og kun om to kunstnere, Pablo Bronstein og Nina Saunders, findes et par udstillingskataloger.

Et fint illustreret katalog til en udstilling, der blotlægger nye motiver i samtidskunsten.



Informationer og udgaver