I serien Gammel? udgiver chefpsykologen på Odense Universitetshospital her en lille bog på 104 sider, hvoraf de 13 rummer sort/hvide illustrationer fra mange tider af liv, død og sorg. Cirkahalvdelen af resten af siderne rummer citater fra talrige kilder om emnerne: døden, angsten, håbet, kampånden og den menneskelige kontakt, og der er fire sider med litteraturhenvisninger til altfra Shakespeares samlede værker på engelsk til artikler i Helse. Selv om der er væsentlige ting i bogen, f.eks. om hvor vigtigt det er at bevare et positivt livssyn med håb og kampånd selv underdødelig sygdom, så synes jeg, at citatmassen er så stor, at det mere bliver en citatsamling end en personlig behandling af emnet. Det er overvældende og giver et flimrende indtryk, når f.eks.kapitlet om håbet på 20 sider indeholder 24 citater, heraf mange på vers. På bogomslaget står: "At skrive om døden er at bevæge sig ind i en verden, hvor ingen af os kan være med mere". Det ersandt, men mange forfattere haralligevel givet mere vægtige og sammenhængende bud på emnet. Så selv om der ikke findes nogen helt tilsvarende bog, synes jeg ikke, at den dækker noget stort behov.