Bøger / faglitteratur

Sikken et hus : Musikhuset Aarhus


Beskrivelse


I mere end 25 år kæmpede dirigenten og orkesterlederen Thomnas Jensen for en århusiansk koncertsal med ordentlige forhold - og ikke mindst ordentlig akustik. Han kæmpede forgæves, men lagde dog kimen til den debat, der i 1970erne fik nyt liv. Det handlede igen om husets nødvendighed, om økonomien og de arkitektoniske muligheder, da byrådet tog beslutningen om at bygge Johan Richters Musikhus på det gamle kaserneareal bag rådhuset i Århus. Erik Svensson beskriver med indfølelse og varme Musikhusets forhistorie, historie og nutid. Hvordan den lokalpolitiske polemik efterhånden blev til ideer, sten og glas, og hvordan Århus fik en scene af internationalt format.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2003

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 21. nov. 2003

Musikhuset Aarhus har fået en ny foyer, og om det er grunden til udgivelsen af denne bog, ved jeg ikke. Det skal under alle omstændigheder hilses velkomment, at der kommer et værk om det musikhus, der om noget har formået at løfte den opgave, det er at give en hel region kulturel identitet og selvbevidsthed. Lad det samtidig være slået fast, at forfatteren og journalisten Erik Svenssons lille bog, ikke er værket om Musikhuset Aarhus, men derimod en personlig, journalistisk beretning om musikhuset og dets historie. Kapitlerne er delt i forskellige grupper, der fortæller løst og fast om hverdagen i huset, historien bag huset, den politiske proces op til vedtagelsen af byggeriet m.m. Ind imellem bringes korte uddrag af anmeldelser af en uforglemmelig oplevelse fra hvert år, siden huset stod færdigt i 1982. Citater fra den lokale presse bringes i øvrigt i vid udstrækning som dokumentation. Billedsiden er i top, og fotografierne fra de mange forestillinger giver en fin fornemmelse af, hvor bredt og sprudlende kulturlivet i og omkring huset udfolder sig. Stilen er causerende og tonen let. En glad musikhusbrugers kærlighedserklæring til det hus, der har givet århusianerne så mange store oplevelser gennem mere end 20 år.


Kristeligt dagblad

d. 29. mar. 2004

af

af

Helene Moe

d. 29. mar. 2004



Informationer og udgaver