Silke bliver undfanget en vidunderlig dag ved havet, og allerede fra fødslen er hendes rette element vand. Hun får voldsomt eksem over hele kroppen, hendes hud er som fiskehud, hun klør sighele tiden, men kun når hun er i vand, er hun glad og lykkelig. Lægerne mener, hun er ekstremt allergisk, og hun må følge mange pille- og cremekure og spise og undgå bestemt slags mad, meningenting hjælper. Langsomt udvikles Silke, og hendes møde med havet bliver afgørende for hende - hun forvandles til en havfrue og forsvinder til sidst i sit rette element. En udviklingshistorie omat være sig selv, om at være tro mod sit egentlige indre, men samtidig være glad og omsorgsfuld overfor de nærmeste, der, naturligvis, først sent forstår. Det er en bemærkelsesværdigt enkeltfortalt historie, meget stramt komponeret og helt konsekvent, med et godt sprog næsten uden de klicheer, som ofte findes i en Haller-bog. Viljen og evnen til at holde fast i sit eget, trodsomgivelsernes uforstand, er fintbeskrevet. Selv om Silke som menneske kun når at blive 6 år, er det en historie for de noget større og tænksomme piger i 10-13-års alderen. Flot og lækker forside,der signalerer pige/vand/mystik.