Ingo Schulzes, (f. 1962), første roman på dansk består af 29 korte fortællinger, hvis overordnede ramme er den fiktive østtyske by Altenburg og en række genemgående personer der knytter de enkelte fortællinger sammen til en episk helhed. Det helt centrale omdrejningspunkt i disse historier er murens fald i 89 som deler tiden i et før og efter. Med vekslende held forsøger personerne at tilpasse sig de nye tider, mens de venter på det store opsving: Her er den tidligere loyale partifunktionær, byggematadoren, taxachaufføren og de socialt derangerede intellektuelle hvis akademiske løbebane blev slået i stykker. Med forskellig accent, der spænder fra det tragiske til det absurde, beskriver forfatteren hvad der sker når gamle normer og værdier opløses og efterlader personerne i et historisk og kulturelt vakuum. Bogens objektive, registrerende stil viser dette med en fin sans for alt det usagte der løber som en stadig understrøm - eller rettere undertekst - under den enkelte fortællings tilsyneladende letflydende realisme. IS's realisme er ikke af den endimensionale slags, hvilket først og fremmest skyldes sproget der nok er direkte, pågående, men alt andet end simpelt - helt på linje med den virkelighed han ønsker at beskrive og fastholde i dens kompleksitet.