Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Sjove klip for børn : klip der er lette at lave


Beskrivelse


Anvisninger på at klippe figurer som f.eks, dyr, sol , måne og tog i karton. Med skabeloner. Modellerne er vist både i en meget enkel version samt i en version med lidt større udfordringer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2010

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 22. mar. 2010

Bogen indeholder ideer til klip, der kræver, at barnet kan tegne og klippe efter en skabelon. I forordet fortæller Agnes Ingersen, at hun klipper, og børnene hjælper med at klistre og hænge klippene op i dagplejen. Børn fra 8 år kan selv. Mindre børn er afhængige af voksenhjælp. Bogen har ingen undervisningsrelevans.

Som dagplejemor laver forfatteren mange klip og skabeloner. Dem deler hun ud af i Sjove klip for børn. Der er tale om simple motiver - fx en sol, måne, blomst og ko i karton, med rulleøjne og farvede piberensere. Bogen indeholder 20 skabeloner i fuld størrelse - klar til kopi. Mange af modellerne vil appellere til mindre børn. Børn i skolealderen kan selv klippe skabelonerne ud, men de vil i den aldersgruppe selv kunne lave lignende modeller. Der er arbejdsbeskrivelser ved hver model, hvor fremgangsmåden til færdigt ophæng beskrives. Bogens layout fremstår lidt uprofessionelt. Der er indsat fotos af dagplejebørn og forfatteren i færd med at klippe og klistre. På højresiden er et foto af den færdigklippede model. Forfatteren gør i forordet rede for sine pædagogiske overvejelser med klippearbejdet. Hun har en webshop, hvor man, udover bogen, kan indkøbe en materialepakke.

Motiver og skabeloner til enkle og simple former for klip og ophæng kan vi finde mange af på bibliotekets hylder.

Bogen giver flere ideer til klippe- og klistrearbejde med mindre børn i dagpleje og børnehave. Bogen fremstår i A4 format som en lidt privat og uprofessionel udgivelse.