Bøger / faglitteratur

Skal vi nipse? : lidt om nipsenåle - et stykke gammelt legetøj


Beskrivelse


Nipsenålens historie, brug og fremstilling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2012

af

af

Marion Tirsgaard

d. 8. juni 2012

Lettilgængelig bog om et stykke glemt legekultur, nipsenålene. Til voksne, der interesserer sig for eller samler på gammelt legetøj. Også brugbar til skoleopgaver. Fra 13 år.

Introduktion til et stykke dansk legekultur, som havde sin storhedstid i 1920-1940'erne. I korte kapitler beskrives bl.a. oprindelse, fremstilling, typer og legen, at nipse. Der mangler kildehenvisninger og henvisning til anden litteratur, men der er ingen tvivl om, at forfatteren ved meget om emnet selvom en stor del af indholdet er baseret på erindringer og interviews. 2/3 del af bogen består af helsides farvefotografier. Der er nipsenåle i alverdens farver og former. Der veksles mellem nærbilleder af enkelte nåle og af nålepuder fyldt til bristepunktet med nåle. Forfatteren er samler af nipsenåle og har selv leget med dem som barn.

Udover enkelte artikler og en kort beskrivelse i Rønholts Familiens bog om lege og traditioner kan jeg kun finde én bog om emnet, Nipsenåle, 2002. Den foreliggende har lignende indhold men er mere udførlig i fx beskrivelsen af nåletyper og har kildehenvisninger og litteraturliste.

Fin lille niche bog med en flot billedside. Bogen emmer af en samlers glæde ved sin hobby og er ren nostalgi for de generationer, der har samlet på og leget med nipsenåle. Bogen dækker et lille stykke dansk kulturhistorie, som er sparsomt beskrevet, men hvor mange, der vil have interesse i emnet, er jeg i tvivl om.