Bøger / faglitteratur / kogebøger

Skaldyr : opskrifter du kan bunde i


Beskrivelse


Er du til blød- og skaldyr, så er denne kogebog, med opskrifter inddelt efter den art der indgår, lige noget for dig. For læsere der ønsker inspiration til tilberedning af havets frugter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2022

af

af

Lars Ovesen

d. 4. nov. 2022

Er du til blød- og skaldyr, så er denne kogebog, med opskrifter inddelt efter den art der indgår, lige noget for dig. For læsere der ønsker inspiration til tilberedning af havets frugter.

Efter et forord og en introduktion, hvor læseren præsenteres for de forskellige blød- og skaldyr, tager bogen fat på opskrifterne, der er inddelt efter art. Her inspirerer forfatterne til tilberedning af skal- og bløddyr, hvor de sætter smagen i højsædet. De tager også den klassiske tilgang til tilberedning under behandling, og kommer med alternativer til det vi er vant til. Eksempelvis præsenterer de grillet hummerhale på sprød vaffel, grillspyd med svin og rejer eller spicy blæksprutter med agurkerelish. Sidst i bogen findes der grundopskrifter på mayonnaise, sylte- og kogelage mv.

Det er med stor respekt at bogens forfattere tager fat på emnet, opskrifterne og råvarerne. Men det fortjener de også, da råvarerne oftest er i den dyre ende, og derfor bør forkæles. Råvarer der, i øvrigt, alle kan skaffes i ethvert velassorteret supermarked eller hos fiskehandleren. Opskrifterne er forholdsvis nemme at følge, og er sjældent mere tidskrævende end at de kan laves på dagen. Generelt en bog der pirrer nysgerrigheden samt smagsløgene via lækre opskrifter og mange indbydende billeder.

For yderligere inspiration og opskrifter på blød- og skaldyr se fx Vores hav.