Skatten fra Jerusalem

For mindre end et år siden udkom Børnene fra Pompeji af Maria Helleberg, og her er så en selvstændig fortsættelse. Hovedpersonerne - to halvstore børn Gajus og Atia - har været på flugt, men er nu kommet til Rom sammen med Gajus' stedfar og bliver forenet med Gajus' mor, som vil adoptere Atia. Men også andre er interesserede i Atia. Hun ved måske noget, der kan føre hen til "Skatten fra Jerusalem". Nogen forsøger at stjæle hende, ja, selv kejser Titus er interesseret i hende. Bogens handling er noget indviklet, idet der foregår mange forskellige ting og henvises til mange personer, men de to børns færden er den røde tråd. De oplever en voldsom brand nær deres bydel i Rom, og Gajus kommer på nært hold af blodige gladiatorkampe i forbindelse med kejserens indvielse af Colosseum. Den gådefulde skat findes til sidst og falder i de rette hænder. Det vil være en stor fordel for læseren at kende noget til livet i oldtidens Rom. Bogen er velskrevet og let at læse, men rigtig spændende bliver den aldrig. Omslagsillustrationen er iøjnefaldende og rummer mange symboler. For historieinteresserede fra 5.-6. klasse.

Læs hele vurderingen

Tiden er år 79 efter Kristus. Bogen er den fortsatte beretning om rigmandssønnen Gajus og slavepigen, der i begyndelsen kalder sig Atia (men som hedder Sabina), som vi mødte i Børnene fra Pompeji (01/25). I bogen ankommer de til Rom efter katastrofen ved Herculanum/Pompeji og flytter ind hos Gajus forældre, der adopterer Atia. Ret hurtigt efterstræbes de af både kejserens folk og af andre dele af samfundet, fordi alle tror, Atia ved noget om en skat fra Jerusalem. Det bliver en dramatisk historie, der i sit plot bliver lidt tyndt og postuleret, men som samtidig bruges til at fortælle historien om kejserens magt, klasseforskelle og i almindelighed om samfundsforholdene i den tids Rom. Stærkest og mest barsk står skildringen af gladiatorkampe. Nutidige læsere i målgruppen fra godt 10 år vil, hvis de ellers vil læse historiske romaner, få bibragt historisk viden og vil samtidig få en spændende, men ikke åndløst gribende beretning. Bogen lanceres som en selvstændig fortsættelse, men den kan næsten ikke læses uden at tage bind 1 først, ligesom de to sikkert heller ikke kan undværes som forudsætning for de(t?) kommende bind om børnene. Bogen slutter lykkeligt, men åbner for et tredje bind om jagten på Atias mor.

Læs hele vurderingen