Bogen indeholder 30 eventyr lige fra de meget kendte om Rødhætte og om de syv gedekid til en række hidtil ikke udgivne fra f.eks. Evald Tang Kristensens optegnelser. De er ikke - som titlenkunne antyde - udvalgt efter kriterier om mest muligt gys og gru, men efter, at børn er de centrale skikkelser i hændelserne. Det bliver dog næsten det samme, idet det oftest er de skrækkeligstehændelser, børnene må igennem, inden alt ender godt til sidst. I et efterskrift fortæller psykologen Steen Visholm om eventyrenes fællestræk og deres funktion i et udviklingspsykologisk perspektiv.Teksten er nydeligt sat op med ret store typer i et åbent skriftbillede, der gør den anvendelig til selvlæsning allerede fra 3.-4. klasse. Den er fortalt i et sprog, der tilstræber en helt nutidig,folkelig fortælletone, der hverken er normalt skriftsprog eller direkte båndafskrift. Det kan virke fladt og ensformigt at læse og kunstigt at læse højt, men er fint som afsæt for egengenfortælling, som detforklarende forord også opfordrer til. En lang række s/h billeder med våd tusch i forskellige formater ofte i spændende samspil med tekstopsætningen dramatiserer teksten medvilde og groteske udtryk med et humoristisk islæt.