Bøger / faglitteratur til børn

Skvulp : en kunstbog for børn om skulpturer og installationer


Beskrivelse


Billedbog. Børn har fortalt om deres oplevelse af 13 forskellige skulpturer fra Aros samling, kunstneren Bo Odgård Iversen har fabuleret videre og omsat børnenes ord til illustrationer. Kunstværkerne og illustrationerne sammenstilles herefter side om side, helt uden ord.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2009

af

af

Jesper Holtoug

d. 4. nov. 2009

Så er AROS igen på banen med en overdådig kunstbog for børn. Denne gang om skulpturer og installationer. De 5-10-årige er nok den mest oplagte målgruppe. Alle billedglade og barnlige sjæle får dog her en indsprøjtning til fornøjelsen og eftertanken. Bogen kræver ikke anden formidling end at blive præsenteret opslået i øjenhøjde - Odgård Iversens tegninger klarer resten.

AROS har denne gang udvalgt 13 forskellige skulpturer fra egen samling og udsat disse for et interessant eksperiment. Man har sluppet en flok unger og en forfatter løs på disse kunstværker og efterfølgende videregivet børnenes fabuleringer til en ikke mindre fabulerende bog. Kunstværkerne og illustrationerne sammenstilles herefter side om side, helt uden ord. Meget enkelt - meget stærkt virkende. Kunst klarer sig fremragende uden ord - den skæve, overraskende og humoristiske sammenstilling giver spændende nye indfaldsvinkler.

Bogen minder om AROS' tidligere børnekunstbøger: Hvorfor og Måske, som også bygger på idéen om at lade børneunivers og illustrator-univers smelte sammen i tolkningen af kunst med stort K. Hver gang med sjove og afvæbnende resultater. Det helt enestående denne gang er, at der ikke behøves ét eneste ord - og at Odgård Iversens tegninger er så formidable i deres videregivelse af børnetankerne.

AROS gør det igen - og denne gang endnu bedre, enklere og sjovere end før: Laver en overraskende, tankevækkende og rigtig sjov bog om moderne kunst.


Berlingske tidende

d. 5. mar. 2010

af

af

Kari Sønsthagen

d. 5. mar. 2010


Standart

Årg. 24, nr. 2 (2010)

af

af

Marianne Eskebæk Larsen

Årg. 24, nr. 2 (2010)


Weekendavisen

d. 23. dec. 2009

af

af

Damian Arguimbau

d. 23. dec. 2009