Efter en række ganske glimrende kriminalromaner forsøger A. sig denne gang i en lidt anden genre. En psykologisk roman, hvor begivenhederne i fortid og nutid blandes sammen, og hvorovernaturlige hændelser og naturkatastrofer spiller ind. Historien tager sit udgangspunkt i den katastrofe, der ramte Lønstrup i Vendsyssel i 1877, da hele byen skyllede i havet. Den unge Niels, enveg og utilpasset arbejdsmand med kunstneriske tilbøjeligheder, drages mod tatertøsen Judith og dræber under et skænderi sin kone, men drabet opdages ikke på grund af naturkatastrofen. Niels bliversær, landsbyoriginal. Hundrede år senere sættes hans barnebarn, kriminalassistent Løntorp, på en tilsyneladende banal sag i Lønstrup, der dog hurtigt udvikler sig til trefoldigt mord, og hvorfortiden spiller ind og gentager sig, og hvor Niels' dragning mod tatertøsen modsvares af Løntorps dragning mod journalisten Judy, med skæbnesvangre følger. En dristig kombination, godt udtænkt,men slet udført. Historien fangeraldrig, personerne er klicheer, hvis følelser og stemninger udtrykkes gennem klodsede sætninger. Personerne får aldrig liv, bliver aldrig nærværende, og dermedmister forf. den suggestion, der skulle binde de to beretninger sammen og få historien til at gå op i en højere enhed.