Wallander-filmene kan ganske vist ikke overgå bøgerne i popularitet, men der er rigtig mange lånere til dem, i lighed med andre gode nordiske krimier. Seriens første 13 afsnit har været vist i dansk tv, og de næste 13 forventes vist i 2010. Ses bedst i rækkefølge.
I den 2. af den nye sæsons Wallander-film (afsnit 14-25) nævnes ikke et ord om datteren Linda og hendes makker Stefan. Sidstnævnte gjorde sig udtilbens i afsnit 12-13, og skuespilleren bag Linda døde pludseligt i 2007. Kurt Wallander spilles dog fortsat fremragende af Krister Henriksson, og denne gang må han tage sig af sagen om 6-årige Albin, der forsvinder fra børnehaven. Opmærksomheden rettes hurtigt mod en tidligere pædofilidømt, men flere andre har noget at skjule. Vrede borgere griber til selvtægt, og filmen behandler begrebet skyld på flere måder.
Der er nu hele 3 Wallander-serier. Denne er den længste, skrevet til tv i samarbejde ml. Henning Mankell og skiftende manuskriptforfattere og instruktører - med ganske homogent resultat. Instruktøren har bl.a. medvirket på 3 af Lars von Triers film, men har faktisk også instrueret Wallander med Rolf Lassgård i hovedrollen.
Velfortalt svensk krimi med interessante problemstíllinger. Kriminalkommissær Kurt Wallander, nu uden datteren Linda, forsøger at opklare en drengs forsvinden fra børnehaven. En tidligere dømt pædofil kommer i søgelyset for både politi og borgere, der griber til selvtægt - men flere har noget at skjule. Seriens afsnit kan med fordel ses i rækkefølge.