Film / fiktion / tv-serier

Tjuven

17

Del af tv-serien Innan frosten (tv-serie)

Beskrivelse


En gruppe borgere tæver en polsk håndværker, de mistænker for en række indbrud. Da hans kone dagen efter melder ham forsvundet og man samtidig finder en mobiltelefon med et gruopvækkende billede i, må Kurt Wallander endnu engang tage affære.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2009

af

af

Ricki Elsgaard

d. 6. okt. 2009

En god og spændende fortalt krimi, der vil tiltale alle dem, der holder af de engelske krimi tv-serier, der jo kører i fast rutefart på diverse tv-kanaler. Det er meget realistisk skildret, og derfor også lidt barskt, så det er ikke for de mindste. Fra ca. 15 år.

Dette er afsnit 4 i sæson 2 af tv-serien om Kurt Wallander, med Krister Henriksson i hovedrollen. En bølge af indbrud hærger Ystad i Sverige. En indbrudstyv på bræk støder på noget, der ligner et plasticomsvøbt kvindelig. En gruppe borgere, der er vrede over indbruddene, fanger og tæver en mistænkelig polsk håndværker. Pludseligt er to personer i den lille by forsvundet, og da politiet finder en forsvunden mobiltelefon med et gruopvækkende billede i, må Wallander som sædvanlig tage affære.

Historien om Henning Mankells politiopdager Kurt Wallander har vi efterhånden set i mange forskellige konstellationer. Den svenske skuespiller Rolf Lassgård har spillet Wallander 9 gange i tv-serien der har løbet fra 1995-2007. Senest er man netop begyndt at lave en engelsk version af historierne, med stjerneskuespilleren Kenneth Branagh i hovedrollen.

Skrevet direkte til tv af (bl.a.) Mankell selv, bibeholdes stemningen man kender fra romanerne. Realismen er i højsædet og man følger spændt med til slutningen for at få forklaringerne på gåderne. Kriminalromaner er mange biblioteksbrugeres foretrukne genre i disse år, og filmen vil helt sikkert falde i denne kernebrugergruppes smag.



Informationer og udgaver